Der er den almindelige dampspærre med en fast z-værdi (diffusionsmodstand) over 50. Denne type dampspærre, som korrekt hedder dampbremse, tillader en så lille fugtvandring gennem materialet (diffusion) at det ingen forskel gør for hverken konstruktion eller indeklima.

Så er der den fugtadaptive dampspærre. Denne type har forskellig z-værdi (diffusionsmodstand) alt efter om den er omgivet af høj eller lav relativ luftfugtighed. Den fugtadaptive dampspærre bruges  primært i uventilerede konstruktioner, som f.eks. et kompakt tag. Denne konstruktion har ikke mulighed for at ”slippe” af med fugt til den udvendige side, ved hverken ventilation eller diffusion. I stedet lader man solen ”trykke” fugten, der har ophobet sig inde i  konstruktionen, ind mod den fugtadaptive dampspærre. Når den fugtadaptive dampspærre ligger ”vådt” nok, begynder den at tillade fugtvandring (diffusion). Fugten vandrer igennem, bliver tilført indeklimaet og skal efterfølgende ventileres bort med husets naturlige/mekaniske ventilation.

Til sidst findes dampspærren med en fast z-værdi (diffusionsmodstand) under 50. denne type kaldes også en dampbremse, da den ikke i lige så stor grad som en almindelig dampspærre, med z-værdi over 50, spærrer for dampen. Skønt dampbremsen har en lavere z-værdi, kan den kun i meget ringe grad tillade fugtvandring og den kan derfor ikke anvendes til at flytte fugt fra indeklimaet. Ej heller skal den bruges til at holde konstruktionerne sunde. Det at dampbremsen har en lav diffusionsmodstand, skal mest af alt ses som et opmærksomhedspunkt, for der skal tages højde for at forholdet mellem vindspærre og dampspærre er afstemt. Dampbremser vil typisk have z-værdier mellem 10-50. De lave værdier kan være valgt bevidst, men det kan også skyldes at materialet man vælger at lave dampbremsen af ikke tilbyder en høj diffusionsmodstand (z-værdi). Vælger man f.eks. en papirbaseret dampbremse, vil papiret i sig selv have en meget lav diffusionsmodstand og man kan kun hæve modstanden ved at tilføje et materiale med en højere modstand, som f.eks. en folie eller et tykkere lag lim.