Lageransvarlig
Lageransvarlig (Herning)
Er du typen, der trives med ansvar, struktur og en hverdag, hvor du ofte arbejder selvstændigt? Vi søger en lageransvarlig
til vores nye lager i Herning, som kan sikre effektiv drift, høj orden og god koordinering af vores deltidsmedarbejdere.
Lokationen er ny, derfor kommer du til at være med til opstarten og opbygningen af lageret, samt sikre et ordentlig workflow på lageret.
Dine opgaver
Som lageransvarlig får du ansvaret for den daglige lagerdrift, herunder:
- Afsendelse og modtagelse af varer
- Oprette og foretage bookinger
- Holde orden på lageret og sikre, at lageret stemmer (lagerkontrol/optælling)
- Lede og koordinere deltidsmedarbejdere
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring fra en lignende stilling (lager/logistik)
- Har truckcertifikat og erfaring med dette.
- Er meget struktureret og arbejder systematisk
- Trives med at arbejde alene og tage ansvar
- Kan planlægge og følge op leveringer og afsendelser
- Er stabil, løsningsorienteret og har øje for detaljen
Vi tilbyder
Et spændende job i en ung, dynamisk virksomhed. Du bliver en del af et team med høj faglighed, hvor vi støtter og sparrer med hinanden i hverdagen.
Du får:
- En selvstændig rolle med ansvar og frihed
- En hverdag med struktur og klare opgaver
- Et godt samarbejde med kolleger
- Løn efter kvalifikationer
- Pension
- Sundhedsforsikring
Arbejdssted
Herning.
Opstart
April/maj eller efter aftale.
Om KliiMA
KliiMA er en 7 år gammel iværksætter- og handelsvirksomhed med 7 ansatte, der forhandler klimaskærmsprodukter til byggeriet. Vores forventning er at fortsætte med at vækste de næste år og blive en væsentlig spiller på det danske marked. Vores kerneværdier er tillid og respekt – både internt i teamet og i forholdet til vores kunder. Vi lægger stor vægt på daglig sparring, samarbejde og en uformel omgangstone.
Vil du med på holdet?
Send CV og ansøgning til: kontor@kliima.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bjarke på telefon 29 65 22 36 eller mail bb@kliima.dk
Ansøgningsfristen er, indtil den rette kandidat er fundet. Vi afholder samtaler løbende.