- Er dampspærre ikke bare plastik?
- Er der overhovedet forskel på kvaliteter?
- Er det ikke fint nok vi genbruger vores affaldsplastik?
Disse spørgsmål er nogle af de spørgsmål jeg har fået flest gange som konsulent inden for dampspærrebranchen, og jeg tror stadig der er mange der siger og tænker sådan. Hvis man følger lidt med i salget af dampspærre kan man dog se at trenden går mere hen imod de rene folier og armeret dampspærre. MEN regenereret folie står stadig for hovedparten af det folie der bliver solgt til byggeriet.
Men er der forskel?
Ja! Der er himmelvid forskel på den ene og den anden type dampspærre! På det danske marked er der primært fire typer folier:
- 100% jomfrueligt materiale
- Nyvare
- 3-lags dampspærre med separate lag i nyt og gammel
- Regenereret folie.
100% jomfrueligt materiale
Når dampspærre produceres af 100% jomfrueligt materiale, kan man for det første designe foliens egenskaber. Dernæst vil man kunne garantere foliens ensartethed fra produktion til produktion. Kun på denne måde kan en lang levetid sikres.
‘Nyvare’- kan være al folie der ser nyt ud! Det kan være spild fra egen folieproduktion, spild fra andres folieproduktion, fejlproduktioner, folievarer der ikke er blevet solgt, rensefolie, fejlproduceret granulat. Hver for sig fejler produkterne måske ikke noget, men når de blandes for at lave et nyt produkt, vil dette produkt være forskelligt fra gang til gang. Altså ukendte egenskaber og ukendt levetid. Ingen ved hvordan denne dampspærre fungerer med dampspærretapen. Og fordi de fleste rester er fra generel industrifolieproduktion, vil disse indeholde komponenter som er gode til industrifolie, men tit katastrofale for netop vedhæftning med dampspærretape.
3-lags folie – Her består for og bagside af jomfrueligt materiale, mens midterlaget (50-65% af samlet tykkelse) består af regeneret affaldsfolie. Produktet er designet så man som udgangspunkt har kendte egenskaber på for og bagside. Der er dog store udfordringer med produktet, da de ukendte stoffer i midterlaget kan migrere gennem yderlagene og skabe problemer for blandt andet vedhæftningen med dampspærretapen. Desuden produceret folie som helt eller delvist består af affaldsfolie, kun på gamle slidte anlæg, hvor ensartethed i produktionen ikke kan garanteres, så styrke og tykkelse vil variere voldsomt.
Regenereret-folie – er klassens sorte får! Det fås i forskellige klasser, men egner sig ikke til dampspærre og bør i byggeriet kun bruges som afdækningsfolie. Regenereret folie er lavet af foliefald fra landbruget (altså det der har ligget på markerne og er blevet nedbrudt af UV), industriaffald og forbrugeraffald. Affaldet bliver håndsorteret, vasket, smeltet til granulat og så igen lavet til folie. Og dette er virkelig en god ide, meget bedre end at vi bare brænder affaldet. Men vi har ikke styr på hvad folien består af og vi aner ikke noget om foliens egenskaber. Den ene rulle kan umiddelbart virke god, den næste dårlig og sågar hullet. Derfor må vi ikke bruge det som dampspærre der skal holde 30-50år som et vigtigt komponent inde i vores lukkede konstruktioner.
Men skal vi så ikke genbruge vores plastik?
Jo som sagt er det en virkelig god ide at genbruge plastik, men ikke som dampspærre. Brug det som afdækning og affaldssække. Ta’ det fra den økonomiske vinkel, en god dampspærre behøver ikke koste mere end 1,50kr mere pr kvadratmeter end en dårlig, mens en afdækningsfolie er billigere. Derfor skal håndværkerne vide hvad der er afdækning og hvad der er dampspærre. Næste gang du kører forbi en byggeplads, så kig efter hvad der bliver brugt til midlertidig afdækning i f.eks. vindueshullerne. Jeg vil æde min hat på at det er dampspærre og ikke almindelig afdækningsfolie. Havde det været afdækningsfolie, ville der også ha’ været råd til ordentlig dampspærre i resten af byggeriet.
Forskellen på jomfrueligt materiale og regenereret materiale
Så et godt råd til bygherrer, arkitekter, totalentreprenører og de udførende håndværkere:
”Vælg nu for dælen som minimum en dampspærre af 100% jomfrueligt materiale”
Så ved vi at produktet holder i mange år, kan det det skal og vi ved det ikke er fyldt med skidt og møg. Brug regenereret granulat i f.eks. affalds- og indkøbs poser og i afdæknings-folier, her kan man se hvad det er og behovet for levetid er begrænset.
Hvad er din holdning til regenereret folie?
Hvor mange år tror du det holder i en lukket konstruktion?